Jeg besluttede at flytte til Danmark uden min mand Michael, som fortsat på det tidspunkt havde næsten 2 år tilbage af sit projekt i Jakarta. Det var en stor og meget svær beslutning. Og rigtig mange spurgte mig om jeg virkelig turde gøre det med alle de små lækre indonesiske kvinder. Jeg turde ikke lade være.
Vi elsker hinanden og vil helst leve sammen. På trods af det er det den rigtige beslutning, der hvor jeg er nu i mit liv. Jeg stortrives, nyder mit arbejde og at være nærmere venner og familie, som jeg også holder meget af. Jeg nyder de, muligheder, der findes i Danmark. At gå til foredrag, på biblioteket, i teatret, biografen, til kulturarrangementer og på cafeer. Jeg nyder at løbe rundt om søerne, at netværke med andre der interesserer sig for det, jeg synes er meningsfuldt. Jeg nyder mit frivillige arbejde i Kvinfo’s mentor ordning og at rådgive i den frivillige rådgivning i Center for konfliktløsning. Det er betydnings og menings fyldt for mig.
Derfor vælger jeg det til, lige nu og vælger noget andet fra.
Når man træffer et valg, fravælger man samtidig noget andet. Alt har sin pris. Jeg vælger at leve med savnet af Michael og med bevidstheden om det savn jeg ved jeg påfører ham ved ikke at være hos ham i Indonesien. Sammen har vi de seneste 2 år planlagt perioder hvor vi har tid sammen. Og det er vi rigtig gode til. Eksempelvis flyver Michael ned til mig på Bali fra Jakarta, hver weekend, nu mens jeg skriver bog. Og jeg planlægger perioder rundt om mit arbejde, tre måneder om året, hvor vi kan mødes, så det passer med Michaels helligdage og ferier. På den måde har vi mulighed for at være intenst sammen over en lidt længere periode enten i Danmark, Indonesien eller et tredje sted.
I 2009 kørte vi rundt i 3 uger i åben sportsvogn i Californien, nød hinanden og omgivelserne. Det kan få et hvert forhold til at blomstre.
Og i 2010 fløj Michael fra Jakarta til Sydafrika for at mødes og fejre min 60 års fødselsdag 16 dage der, med resten af familien, der sammen var fløjet dertil fra Danmark.
I skrivende stund, er Michaels projekt ved at blive lukket ned og han planlægger med at flytte tilbage til Danmark og få job. Internationale kompetencer og udenlands erfaring er desværre ikke altid i så høj kurs i Danmark. Så det bliver spændende at se hvad der sker og hvor vi befinder os om et år. Han flytter fra vores 300 m2 fantastiske lejlighed, et udfordrende job med ansvar for 40 ansatte i et internationalt miljø til vores 52 m2 lejlighed og et meget anderledes job Danmark

Vi har beggel lyttet til vores behov, drøftet vores værdier og situation, sammen talt om hvad der er bedst for os hver især og , for vores forhold. Vi overvejet om det nu også er de rigtige beslutninger vi tager, har naturligvis været bekymret, men vigtigst af alt, har vi atter bevæget os ud på gyngende grund. Vi er autentiske, mærker at vi lever, tør flytte os, tager ansvar for vores liv og træffer beslutninger. Det føles godt, når vi lader os styre af mod og ikke af frygten for det der kan ske.