Hvem er du utro?

Løgne og fortielser skaber afstand mellem mennesker. I mange tilfælde – hvis der er tale om kolleger, naboer eller andre der ikke er ret tæt på dig personligt – gør det måske ikke så meget  Men hvis der er noget du ikke fortæller din partner, så er der en del af dig din partner ikke kender. Det kan være en lille og uvæsentlig del efter din mening, og derfor synes du måske ikke du behøver dele den. Men den skaber altså afstand. Og hvis den virkelig er uvæsentlig, så gør det vel heller ikke noget at din partner kender til den?

Hvis du vil teste hvor væsentlige dine løgne eller fortielser er for dit parforhold, så har jeg et spørgsmål til dig: [continue reading…]

Hvis du er til åbne forhold og “slås med” at din partner ikke har lyst til at leve sammen med dig på den måde, vil jeg varmt anbefale dig at læse dette gode indlæg af Sara Skaarup: Monogam eller bare bange?

At din partner har det sådan, er nemlig ikke ensbetydende med at han eller hun mangler mod til at lukke op. Det kan være at han/hun ganske enkelt er monogam. Ikke af frygt, men af natur.

Jeg er klar over at det kan virke som logik for burhøns for en læser der ikke har stået i situationen, men er man i et forhold hvor den ene er monoamorøs (som nok er et bedre udtryk end monogam når vi ikke bruger polygam som modstykke) og den anden polyamorøs, så kan det være virkelig svært at acceptere at vi ikke bare lige kan lave hinanden om. Vi elsker jo hinanden og vil så gerne finde ud af det sammen. Så hvem skal “give sig”? Skal den ene part give sig? Eller er man i virkeligheden nødt til at skilles for begge at kunne blive lykkelige og hele som dem man hver især er?

Nå, det var ikke min mening at skrive et indlæg om det selv, for Saras indlæg er så glimrende. Læs det.

Så nåede jeg endelig til Å i rækken af blogindlæg om utroskab fra A til Å, og Å må naturligvis stå for åbne parforhold. Det jeg nemlig selv har gjort, er at springe ud af utroskabet og erkende at jeg kun ønsker at leve i åbne parforhold. Jeg passer ikke ind i den monogame ramme. Det betyder ikke at jeg absolut skal have flere kærester-  eller bare elskere – hele tiden. Det betyder kun at jeg ønsker fuld åbenhed om hvad jeg føler og tænker og gør. Og det betyder at min(e) partner(e) ikke har eneret på mig. Men det meste af tiden har jeg såmænd kun haft én kæreste. Og i øjeblikket har jeg ingen. Det bliver jeg ikke mere monogam af. Om man er monogam eller ej, afhænger ikke af om man har “den rigtige partner”. Det afhænger overhovedet ikke af andre mennesker. Det er ens egen natur det handler om, og den er der uanset hvor mange eller hvor få man involverer sig med – hvis overhovedet nogen.

Jeg har tidligere nævnt polyamori som er én (og min) måde at leve i åbne forhold på. Swingeri kunne være en anden form.   En tredje form kunne være at man var enige om at man gør som man vil, men man fortæller ikke hinanden noget. Og der er sikkert flere måder at indrette sig på når man ikke er monogam. Fællestrækket er dog at man er enige. Man er ikke utro.

Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?“

Ærlighed – ønsker du den virkelig? – klik her for at lytte

“Mange påstår at ærlighed er det vigtigste for dem overhovedet i et parforhold, men mener de det virkelig?

For at ville  ærligheden, skal man efter min mening også ville det arbejde der følger med den. Man skal ville tilgivelsen, og man skal ville ubehaget. For sandheden er ikke altid behagelig. Hvis vi var i stand til at være i kærligheden altid, ville den være det, men desværre er de færreste af os nået så langt i vores udvikling at vi er i stand til at sætte os ud over vores egen  usikkerhed, sårethed og frygt. Og det gælder begge veje – både for den der skal sige sandheden, og for den der skal høre den.

I princippet tror jeg ikke man behøver leve i ærlighed for at have et godt parforhold. Man skal bare være enige om at der er visse ting man holder for sig selv. I praksis er det jo alligevel sådan mange parforhold fungerer i årevis.”

Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?“

Lyt her: http://utroskab.org/audio/aerlighed.mp3

“Som du hørte lige før, opdagede jeg på et tidspunkt hvor befriende ærlighed er. Det er ikke fordi jeg tidligere har løjet særlig meget, men jeg ved i hvert fald hvor nemt man kan bilde sig selv ind at enten fortielse eller en hvid løgn er  nødvendig. Og det er svært at være ærlig over for andre når man lyver for sig selv.

Da jeg havde en affære med den mand jeg omtalte i indledningen, var jeg ikke ærlig over for min kæreste lige med det samme. Jeg blev det ret hurtigt, men til at begynde med holdt jeg det for mig selv. Dog mens det kun var på flirte-stadiet, men alligevel – tanker er ikke altid helt toldfri – mine var i hvert fald ikke! Min undskyldning var min egen usikkerhed. Jeg vidste ikke hvordan han ville reagere. Jeg vidste ikke hvad jeg selv ville. Jeg vidste ikke hvad der var ”galt” siden jeg pludselig var ham utro (jeg syntes nemlig ikke der var noget galt). Hvad pokker skal man gøre?

Det er nemt nok at være ærlig og åben når man selv er afklaret. I dag ved jeg at jeg er polyamorøs (at kunne have flere samtidige parforhold – et begreb jeg kommer nærmere ind på senere), og jeg har intet at skjule. Jeg vil aldrig nogensinde være nødt til at skjule noget over for en evt. ny partner. Men dengang? Jeg vidste da ikke en skid om hvad der foregik i mig. Jeg var bare småforelsket og liderlig og følte mig som en fjollet  skolepige – og lige så kaotisk indvendigt som en teenager. Man er nødt til at gøre sig nogle erfaringer før man kan finde sit ståsted. Det indebærer af og til tåbeligheder. Når man lærer en ny dans, kommer man nogle gange til at træde partneren over tæerne selv om det var det sidste man ønskede. Det kan godt være at det ”ikke må ske”, men det sker altså. Og i min verden kan den slags aldrig være utilgiveligt.

Selvfølgelig er man som partner også i sin fulde ret til at melde fra, men det kunne være rart at se lidt mere ”jeg elsker dig, så jeg tilgiver dig dine fejltrin” end ”hvis du virkelig elskede mig, ville du ikke have begået den fejl”.”

Zen betyder meditation, og det siges at man med zen kan “lære at tænke det man gerne vil tænke”. Zen handler om at være i nuet og have et åbent sind uden at fastholde sine ideer om hvordan tingene “bør” være. Et sind der ikke dømmer, men observerer og bemærker.

Man kan egentlig sige at det jeg anbefaler i de fleste indlæg på denne blog, netop er at bestræbe sig på at have en zen-reaktion på utroskab. Hvis ens partner kommer og siger at han/hun har været en utro, kan man – og det er normen – reagere med at rulle alle sine formodninger om den andens bevæggrunde ud. Han elsker mig ikke mere. Hun er egoistisk. Han tænker kun på sex. Hun forlader mig. Men det er ikke særlig gavnligt. For det er ikke nødvendigvis sandheden, og ofte gør de ting vi forestiller os, langt mere ondt end sandheden.

Det ville være mere gavnligt for situationen at man åbnede sit sind og spurgte den anden (på en ikke-dømmende måde): Hvorfor? Er der noget du savner? Betyder det her noget for mig/os? Forlader du mig nu, eller er der mulighed for at vi bliver sammen? Elsker du den anden mere? Elsker du stadig mig? Og så kan man lytte åbent til svarene og forholde sig til dem. Med mindre man er zen-mester, vil der nok være ting der gør ondt alligevel, men trods alt får man noget konkret at forholde sig til frem for det man selv kan bygge op i sit hoved når man er såret og ulykkelig.  Det kræver selvfølgelig at man tror på de svar man får, men den form for åbenhed gør det faktisk også meget lettere for den anden at være ærlig, og man har derfor en langt højere chance for at få sandheden at vide end hvis man viser at man på forhånd har lukket af for det man ikke har lyst til at forholde sig til.

Men husk at zen ikke betyder at man så absolut skal blive i en situation der gør ondt. Selv en zen-mester vil flytte sin fod hvis nogen står og træder på den, eller dukke sig hvis nogen slår.

Okay, jeg gik sgu i stå ved Y. 😉 Der var flere muligheder for en overskrift – skulle det nu være:

• Ydmygelsen ved utroskab?
• Yndigt at følges ad?
• Ynkeligt at være utro?
• Yderste diskretion?
• Yt hvis du er utro!?
• Yt at være utro?

Jeg kan ikke vælge, men her er nogle links til andre indlæg du kan læse:

Er det ydmygende at være udsat for utroskab? Husk: Tag ikke utroskab så personligt

Det er så yndigt at følges ad, men hvem siger at et forhold skal vare evigt?

Siger du også “yt hvis du er utro!”, så kan du jo overveje hvem der egentlig er skyld i en skilsmisse.

Tror du det er yt at være utro? Så læs her: Oddsene for utroskab

Næste artikel skal starte med Z – det bliver nok ikke nemmere, men vi må se hvad jeg finder på. 😉

Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?”

Lyt her: http://utroskab.org/audio/eksen.mp3

Hvorfor i alverden betragtes eks-kærester som noget negativt? En
ekskæreste er en del af din partners fortid. Det er en del af det der har
skabt den mand eller kvinde du lever sammen med i dag. Og for nogle
mennesker bliver ekser ved at være en del af deres liv. Hvis altså de
“får lov” af den nye kæreste. Det er tilsyneladende et stort problem
for rigtig mange hvis deres partner insisterer på at være gode venner
med deres ekser. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg kan til nød forstå det
hvis din mand dagligt kiggede på et billede af sin ekskone, sukkede
og sagde at hun var hans livs kærlighed, hvorefter han kiggede over
på dig, sukkede endnu højere og sagde “men nu må jeg jo nøjes med
dig”, men sådan forholder det sig vist i de færreste tilfælde.

Måske er jeg et underligt menneske, men for mig er det altså meget
besynderligt at man kan dele mange år af sit liv, og når man så ikke
længere kan fungere som par, så skal man ikke længere fungere som
noget som helst. Man skal faktisk allerhelst lade som om den anden
aldrig har eksisteret. Man må ikke gemme billeder af den anden (”hvis
du virkelig elsker mig, sletter du 15 år af dit liv fra din hukommelse”). At
en mand fortsat elsker sin eks efter at de har valgt at gå fra hinanden,
vil for mig altid være et kvalitetsstempel!

“Græsset er grønnest der hvor du vander det”. Jeg ved ikke hvem der har sagt det, men det er klogt sagt. Sørg for at pleje nærheden med din partner i stedet for at søge den hos en anden. Det er selvfølgelig ikke alle dårlige forhold der er til at redde, men du ved det ikke før du har prøvet. Og er vand ikke nok, kan det være der skal gødning til, for nu at blive i græs-billedet.

Og husk så: Nogle mennesker har vand nok til flere græsplæner, og det er også helt i orden – der er ingen grund til at vande dem i hemmelighed. 😉

Godt nytår!