Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?“
Lyt her: http://utroskab.org/audio/egoisme.mp3
“Når jeg siger ”jeg vil altid elske dig”, så mener jeg det. Det betyder ikke at jeg vil være sammen med dig altid. For mig er kærlighed ikke ensbetydende med at jeg vil gøre alt for dig. Og jeg vil aldrig forlange at du vil gøre alt for mig bare fordi du elsker mig. Jeg vil nærmere sige at jeg vil gøre alt for mig, og hvis du gør alt for dig, og de ting vi to gør for os selv, harmonerer, så er der grobund for et godt forhold. Jeg kan høre nogle råbe op om egoisme nu. Vi kan godt blive enige om at egoisme uden kærlighed, er noget skidt, men den kærlige form for egoisme der siger at jo mere jeg passer på mig selv, jo mere jeg sørger for at jeg er glad, desto større overskud har jeg til at gøre og være noget for dig, synes jeg er essentiel.
Kærligheden til en selv er den vigtigste. Hvis jeg ikke lod kærligheden til mig selv vægte højere end kærligheden til et andet menneske, så ville jeg måske finde mig i at blive slået, misbrugt eller i det hele taget leve et utilfredsstillende liv. Den eneste hvis vegne jeg kan vælge på, er mig selv. Jeg kan ikke vide hvad der er bedst for andre (måske ikke engang for mig selv), og jeg synes det er arrogant at tro at jeg kan. Jeg har et par gange været ude for at blive afvist/forladt fordi ”det er bedst for dig at vi ikke ses”, og sådan noget gør mig ærlig talt pissesur. For det første tror jeg det er en dårlig undskyldning (den anden tør ikke give udtryk for sine egne behov), for det andet er der ingen andre end mig der skal træffe beslutninger på mine vegne – basta! Og med den holdning ønsker jeg naturligvis heller ikke at træffe beslutninger på andres vegne.
Jeg havde en diskussion med en veninde en dag om om man skulle holde nallerne fra en gift mand for hans kones skyld. Vi har begge prøvet ikke at tage hensyn til det, så ingen af os kan prale af at være helgener på det punkt, men så kan vi jo også være blevet klogere. Hun var i hvert fald umiddelbart, for hendes holdning var nu den, at det skal man – altså holde sig væk hvis manden er gift. Jeg er af den modsatte holdning. Selvfølgelig behøver jeg ikke (hvis den slags ellers lå til mig) ligefrem kaste mig frådende over en stakkels svag sjæl som ikke er interesseret i mig, og tvangsforføre ham bare for sportens skyld hvis manden er gift. Men opstår sød musik naturligt mellem to mennesker, mener jeg 100 % at det er dens ansvar som har noget i klemme, at hive i håndbremsen.
Jeg kan ikke have nogen som helst anelse om hvordan deres forhold er. Måske er det et forhold der ligefrem vil have gavn af det (man hører om tilfælde hvor utroskab har gjort et ægteskab stærkere efterfølgende), måske leder konen efter en undskyldning for at forlade ham, måske er han gift med isdronningen og får ingen kærlighed, måske har de indbyrdes den ”aftale” at hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, måske lever de i åbent parforhold. Intet af det skal opfattes som gode undskyldninger. Der kan opstilles mindst lige så mange punkter for det modsatte, og det kan vise sig at det var det værste man overhovedet kunne gøre mod hende. Men alligevel mener jeg ikke at det er mit ansvar.
For min egen skyld vil jeg holde mig fra gifte mænd fordi jeg ved at jeg sandsynligvis bliver taberen. Ud fra min egen holdning vil jeg altid opfordre en mand til at være ærlig over for sin kone. Men om han er det, er ikke mit ansvar. Sandsynligvis vil jeg dog ikke bevidst gå ind i sådan et forhold (længere), for uærlighed er bare ikke særlig tiltalende.
Men den eneste hvis synsvinkel jeg kan se disse ting fra, er mig selv. Aldrig vil jeg kunne vide hvad der er bedst for et andet menneske. Jeg KAN kun være egoistisk. Selv hvis jeg vælger at tage hensyn til hende og lade manden være, gør jeg det af egoistiske grunde, vil jeg påstå. Det er mig der ikke vil kunne leve med hvad jeg ”gør ved hende” – det vil aldrig kunne være ”for hendes skyld” efter som jeg netop ikke kan vide hvad der tjener hende bedst.”
