Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?“
Lyt her: http://utroskab.org/audio/springud.mp3
Hvis du overvejer at springe ud som ikkemonogam, sidder du nok med
en smule frygt i maven. Det føles altid usikkert at springe ud i noget
nyt. Kan man nu være sikker på at græsset er grønnere på den anden
side? Jeg ved hvad jeg har, men ikke hvad jeg får. Hvad hvis alle mine
venner ser skævt til mig? Måske mister jeg min kæreste. Det kan have
store konsekvenser at tage springet. For mig svarede det at springe ud
som poly til at en homoseksuel springer ud af skabet. Det bilder jeg
mig i hvert fald ind. Det var en kæmpe befrielse for mig at opdage at
der faktisk var andre der tænkte som mig. At jeg ikke bare var en utro
kælling, men faktisk var et kærligt og åbent menneske som var mere
rummelig end mange andre. Min mor er stadig sikker på at det bare
er en fiks ide jeg har fået. Hun er sikker på at når jeg bare møder den
rigtige mand, så vil jeg blive monogam. Beklager mor, det svarer til at
fortælle en lesbisk at hun bare ikke har mødt den rigtige mand endnu!
Men hvorfor overhovedet springe ud, tænker du måske? Og med
”springe ud” mener jeg her at fortælle familie og venner hvordan dit
kærlighedsliv ser ud. Jeg havde en meget simpel grund til at gøre
det: Tænk hvis en af mine brødre en dag så mig i byen med en anden
mand i hånden end min kæreste. Eller en af hans venner så os. Jeg
var ikke bekymret for hvad de ville tænke om mig, men jeg ønskede
ikke at bringe dem (eller den mand jeg holdt i hånden, for den sags
skyld) i forlegenhed. Jeg ønskede ikke at de skulle havne i et dilemma
mht. om de nu skulle fortælle min kæreste hvad de havde set, eller
ej. Det ville simpelthen ikke være fair at bringe andre mennesker i den
situation. Men det var min beslutning. Du skal selvfølgelig vente til
du føler dig parat.
Da jeg sprang ud, var min kæreste og jeg i en periode hvor vi ikke
vidste om vi ville blive sammen eller gå fra hinanden, og det var derfor
ikke underligt at fortælle familie og venner hvad der foregik. Og er man
single, kan man også relativt enkelt gøre det fordi man kun har sig
selv at tage hensyn til. Det er værre hvis man ikke engang er sprunget
ud over for sin partner endnu – det er et meget større spring med en
langt højere indsats.
Hvis du nu sidder og læser denne bog og tænker ”yes, det er jo lige
mig – nu siger jeg sgu til manden at jeg vil leve i åbent forhold!”, så
husk på at han måske ikke er enig, og at det kan svare til at sige ”jeg
vil skilles” – altså ikke noget man uden omtanke udbryder hen over
aftensmaden torsdag aften. Det kan vælte hans verden fuldstændigt!
Måske virker det for dig som en tanke der kunne være sjov at lege
med, men det er ikke sikkert at det bliver opfattet sådan. Når det er
sagt, så er der heller ingen gylden middelvej hvis først din beslutning
er truffet. Men vær forberedt på det værste. Læs afsnittet ”Så er det
nu! En ærlighedsproces”, og gør så både dig selv og din partner den
tjeneste at have den tålmodighed der skal til.
En af mine venner fortalte mig en dag at han aldrig har været en
eneste af sine kærester tro. Jeg luftede ideen om simpelthen at være
ærlig over for den kæreste han havde nu, og sige at han ikke havde
lyst til at være monogam, men det kunne han ikke, sagde han. Og
jeg forstår ham godt. Det er utrolig svært pludselig at være ærlig når
man har levet på en løgn i lang tid. Det kræver meget stort mod. Det
kræver at man er villig til at risikere at miste den man elsker, og hvor
mange er villige til det? Det gør ondt at miste. Sindssygt ondt! Men
tro mig når jeg siger at det gør mere ondt at miste sig selv. Og man
mister langsomt sig selv når man lever på en løgn. For hver en løgn
man siger, ryger der en lille flig af ens integritet. Til sidst kan man ikke
lyve længere, og enten visner man og dør, eller også dør det forhold
man så ihærdigt prøvede at værne om med sine løgne. Og det er derfor
jeg er fortaler for at man skal tage tyren ved hornene og stå ved sig
selv – jo før, desto bedre!
