Zen betyder meditation, og det siges at man med zen kan “lære at tænke det man gerne vil tænke”. Zen handler om at være i nuet og have et åbent sind uden at fastholde sine ideer om hvordan tingene “bør” være. Et sind der ikke dømmer, men observerer og bemærker.
Man kan egentlig sige at det jeg anbefaler i de fleste indlæg på denne blog, netop er at bestræbe sig på at have en zen-reaktion på utroskab. Hvis ens partner kommer og siger at han/hun har været en utro, kan man – og det er normen – reagere med at rulle alle sine formodninger om den andens bevæggrunde ud. Han elsker mig ikke mere. Hun er egoistisk. Han tænker kun på sex. Hun forlader mig. Men det er ikke særlig gavnligt. For det er ikke nødvendigvis sandheden, og ofte gør de ting vi forestiller os, langt mere ondt end sandheden.
Det ville være mere gavnligt for situationen at man åbnede sit sind og spurgte den anden (på en ikke-dømmende måde): Hvorfor? Er der noget du savner? Betyder det her noget for mig/os? Forlader du mig nu, eller er der mulighed for at vi bliver sammen? Elsker du den anden mere? Elsker du stadig mig? Og så kan man lytte åbent til svarene og forholde sig til dem. Med mindre man er zen-mester, vil der nok være ting der gør ondt alligevel, men trods alt får man noget konkret at forholde sig til frem for det man selv kan bygge op i sit hoved når man er såret og ulykkelig. Det kræver selvfølgelig at man tror på de svar man får, men den form for åbenhed gør det faktisk også meget lettere for den anden at være ærlig, og man har derfor en langt højere chance for at få sandheden at vide end hvis man viser at man på forhånd har lukket af for det man ikke har lyst til at forholde sig til.
Men husk at zen ikke betyder at man så absolut skal blive i en situation der gør ondt. Selv en zen-mester vil flytte sin fod hvis nogen står og træder på den, eller dukke sig hvis nogen slår.
