Hvad er dine erfaringer med utroskab?

by Anja Lysholm on 2. februar 2009

Bloggen her kommer nok ikke rigtigt i gang før bogen er udgivet, men hvis nogen alligevel falder over den af en eller anden grund, må de meget gerne lægge en hilsen. :-)

Hvis du har været i berøring med utroskab og har lyst til at fortælle om det, så læg gerne en kommentar til dette indlæg. Jeg svarer ikke direkte på kommentarerne i denne omgang, men måske kan du indirekte læse et svar i min kommende bog. ;-)

Kommentarerne kan sagtens være anonyme, så kom frisk med hvad du end måtte have på hjerte. Kommentarerne er kun til bloggen her – du bliver ikke citeret nogen steder.

{ 11 comments… read them below or add one }

Channie februar 3, 2009 kl. 01:12

Efter min mening, så er utroskab, tegn på at der er noget galt i ens forhold.
Jeg mener ikke, det bør være nødvendigt, at finde andre personer en den man er sammen med for at få stillet sine lyster.

Utroskab er for mig meget græsneoverskridende, og jeg ville ikke tollerere det i “mit” forhold.

Boops februar 3, 2009 kl. 10:50

Jeg tror ikke utroskab kun er af seksuel art – der er andre faktorer som spiller ind når man er utro – så det er ikke et spørgsmål kun om udløsning. Det kan også meget hænge sammen med om man stadig kan score og dermed blive bekræftet i at man stadig er “noget”. Kender personligt kvinder som ikke kan lide, at sige fra og tillader derfor samleje så de ikke skuffer manden og hans forventninger. Så det må siges, at hænge sammen med deres selvværd som tit er lavt, da man kun tror man er noget ved at tillade det, og det er et mønster som kun kan ændres hos en selv og ikke ved at have en mand derhjemme som giver sex. Heldigvis har jeg ikke selv erfaring med det, men er da selv blevet fristet uden at fuldføre, og det er mine kærester da også når de har været ude. Det er naturligt, at flirte og blive bekræftet, det tror jeg noget alle har brug for.

Mig februar 8, 2009 kl. 12:04

Jeg har erfaring med begge sider af utroskab. Da jeg selv var utro, var det følelser og begær som ikke kunne styres, da ham jeg var utro med var en som jeg i mere end 10 år havde tænkt på, da jeg så fandt ud af han havde gjort det samme, så kunne vi ikke styre det – det måtte bare prøves af, jeg nærmest mente det var min ret. Da det blev opdaget, fortrød vi begge, og prøvede at få de forhold vi var i til at fungere igen, men uroskab kan man ikke bare glemme, det sidder i den sårede part resten af livet. Så det endte til sidst med et brud.
Senere var jeg den som blev bedraget, men kæreste havde et længere varende forhold til en anden, jeg troede at det kunne jeg godt tilgive for jeg var stadig forelsket og kunne ikke slippe ham. Men måtte sande at jeg ikke kunne tilgive og glemme. Jeg skulle desværre helt derud hvor jeg var ved at sige ja ved alteret inden jeg vågnede op og måtte erkende over for mig selv, at jeg ikke resten af mit liv kunne leve med de svigt. Og derfor måtte videre hver for sig.
Har snakket med en veninde hendes mand har for 17 år siden været hende utro, og det sidder i hende endnu. De svigt forsvinder aldrig, tilliden er burdt for altid, man er blevet sårbar

BTHD marts 2, 2009 kl. 11:57

Jeg har været utro, og må sande og sige det er et liv himmel og helvede.

Jeg har det ikke lige som mange andre der skriver at de har fortrudt det lige siden at de var deres mand/kone utro. Jeg synes det var fantastisk, ikke at være utro, men at være sammen med den mand som jeg var blevet forelsket i. Jeg kan forstå hvis folk der har været utro siger at de er kede af at have såret sin partener, men at fortryde en bevist handling er nok lidt svært at sige, så kunne man jo have ladet vær.
Personligt synes jeg det er hykleri og påstå at man fortryder, fordi man er blevet opdaget. hvis det nu aldrig var blevet opdaget havde man så fortrudt. Nej vel, så hvis det ikke var/er en god oplevelse at være sammen med en anden er det simpelthen endnu mere for dumt end det er i forevejen, når man er utro.

Utroskab sker fordi man ikke får dækket de behov derhjemme, som er ens kerneværdier. Jeg taler ikke kun om sex, for jeg kunne ikke være sammen med en mand, hvis jeg ikke følte noget helt specielt for ham psykisk.

Nu kommer dobbeltmoralen, nej, jeg ville ikke kunne tilgive utroskab, og jeg tror aldrig jeg ville kunne tilgive det, så for mig at se ville mit ægteskab være slut hvis min mand var mig utro, ikke for en aften for det tror jeg at jeg ville kunne tilgive, måske, men længerevarende utroskab (dvs. bevist) er det samme som at have en fod ude af døren. Set fra min egen side, så var jeg parat til at opgive mit ægteskab for ham jeg var utro med, for de gode oplevelser jeg havde med ham. jeg siger dermed ikke for at blive gift/flytte sammen med ham eller andet i den dur, men for at føle mig elsket for det var dejligt.

Jeg tror ikke på man utro, hvis ens ægteskab forhold lever op til det man gerne vil have, så ville der jo ikke være behov for at blive forelsket eller kigge til en anden side. Det er min oplevelse, og der kan sagtens være masser af andre bud på hvorfor man er utro. jeg følte mig elsket og jeg var forelsket bedre kan det vel ikke blive.

Jette marts 2, 2009 kl. 19:42

Utroskab bliver interessant, hvis man ikke længere er forelsket i sin ægtefælle, hvis man kun kommer hjem fordi det trygt og rart. Der er nødt til at være mere end trygheden ellers bliver man sparket ud over kanten, hvor man ønsker en mandsperson synes man er bare den skønnest på jorden.

Jeg har selv være utro, og det var efter flere års manglende nærhed fra min mand, så da der efter mange julefrokoster, hvor jeg havde danset med den samme kollega hvert år, lige pludselig stod og sagde til mig en almindelig arbejdsdag, at hvis han ikke var gift og havde 2 børn, så havde jeg ikke fået lov at gå i fred, så var jeg solgt, da jeg selv havde været smålun på ham i flere år.

Min kollega fik mig til at føle alt det jeg ikke have følt i mange år, så det var skønt at mødet, skønt at elske, skønt at føle sig elsket, skønt at være glad hver gang man kom hjem efter et møde. Ja, selvfølgelig smitter det af på manden derhjemme for nu har man jo dækket 2 behov, manden som giver en tryghed, og ham ved siden af som for en til at føle sig som det bedste der er sket på hans jord. Fantastisk og levende at blive betragtet som et menneske og ikke som en selvfølge iblandt de vanlige møbler derhjemme. Ja, det er egoistisk at være utro, og ja det er egoistisk ikke at blive skilt, men jeg kunne ikke få mig selv til det, at total misforstået omsorg over for min mand, som jeg ikke kunne såre. Jeg ved godt når jeg er realistisk i min tankegang at den holder ikke det jeg her lige har skrevet, men det er de tanker jeg beskytter mig selv med ved ikke at gøre noget. Vi stoppede den dag hans kone opdagede det og ikke fordi vi havde lyst hertil, men vi kende jo udemærket godt den chance vi tog, da vi begge satsede vores ægteskab for at kunne mødes.

Det der i dag undre mig, vi var sammen i 2 år og 8 måneder, og vi er i dag begge i vores ægteskab, selvom begge vores ægtefæller kender vores utroskab. Er det beundringsværdigt, ja det kan jeg ikke rigtig finde ud af, men til gengæld er jeg dybt taknemmelig overfor min mand, at han valgte at kæmpe og ikke bar stå og råbe og skrige af mig den dag han fandt ud af det. Men jeg kommer aldrig tl at forstå han kunne tilgive mig, for jeg havde aldrig selv gjort det. Respekten og tilliden ville være forsvundet, og helt ærlig hvad er der så tilbage andet end vi er sammen for trygheden og er det nok? I mit tilfælde var det ikke nok, men måske det er i andres, så de ikke har behov for at gå i byen for at føle sig som en stor værdi for et andet menneske.

Gert april 21, 2009 kl. 21:09

Bevidst HÆVN… el. bare fuldstændig fucked up… ! ???

Jeg havde et forhold til et “menneske”… en kvinde…! El… måske en borderlinegirl…. Uanset… ! Så føler jeg mig psykisk og åndeligt voldtaget…. !

Jeg mødte denne her voksende kvinde….. ! [navn slettet af admin]… på en kontaktannonce på nettet for 3 år siden…. Under sononymet [navn slettet af admin]…. Allerede der burde jeg måske ha´bakket ud… !
Hun er chef… eller sektionsleder… i [arbejdsplads slettet af admin]… derfor kunne hun ikke stå frem med sit rigtige navn…selvfølgeligt af sikkerhedsmæssige årsager….
Det var i hvert tilfælde det hun begrundede det med…
Idag er jeg ikke sikker på andet… end at hun befandt sig rigtigt godt i den rolle… med skæg og blå briller…. for jeg står simpelthen tilbage med en følse af aldrig at ha´kendt hende rigtigt….!At der altid var en del af hende jeg ikke kunne trænge igennem til… ikke kunne el. måtte lære at kende…
Noget hun ikke ville “vise” eller dele med mig…
Det er formentligt også den følse der i sidste ende blev årsagen til at vores endelige… efter et par år…..
Forholdet gik ret hurtigt skævtfra begyndelsen… blev til sådan et on and off forold… der bare sled os begge i stykker…
Så gjorde hun det forbi… jeg tiggede hende om ikke at gøre det… og hver gang endte dt med at hun lukkede mig ind i varmen igen… når hun syntes jeg havde været ude på pinebænken længe nok…
Jeg ved godt… ! At der altid er 2 sider af en sag… Og hun vil helt sikkert… På ingen måde være enig.. i noget af det jeg beskriver her… Hvordan skulle hun også kunne være det… Hvis hun havde været… så havde vi sikkert stadig været sammen…

Min far døde forrige efterår… og jeg følte de følgende måneder bare ikke at hun på nogen måde kunne rumme mig…Måske begyndte det at skinne igennem… for hun ændrede lige pludseligt “kurs” nogen måneder… var sød og viste mig virkeligt at hun ville mig… Indtil hun iforbindelse med at jeg var ude i en anden svær situation… som lyn fra en klar himmel var den samme som tidligere…
Det blev bare for meget for mig… ! Og for første gang i vores forhold cuttede jeg forbindelsen… kunne bare ikke mere… ikke fordi jeg ikke elskede hende… men der var bare ikke plads til mig..
Et parforhold handler jo i vid udstrækning om respekt for hinanden… men også om ansvar… både over for sin partner.. men i allerhøjeste grad også om ansvar over for sig selv… Hvor langt er “man” villig til at gå… og hvad er det egentligt “man” byder sig selv og sin partner…
Jeg tror at det… at jeg gjorde forholdet forbi… for ca. et år siden… Nok er noget af det mest ansvarlige jeg har gjort i det forhold.. trods det.. ! At det var meget smertefuldt for mig… at skulle forlade et menneske og hendes børn…selv om jeg havde nogen voldsomme stærke følser for hende.. men jeg kunne jo simpelthen ikke være i det mere og samtidig kunne jeg jo også se hvad det gjorde ved hende… Hun var bestemt ikke den glade pige…som hun i hvert tilfælde gav udtryk for at være da jeg mødte hende…
Da vi skiltes sidste år ved denne tid.. var det ikke som uvenner… men bestemt heller ikke gode venner… Vi kunne bare ikke tale sammen og nå hinanden…
Foråret og sommeren kom… Jeg arbejdede bare som en hest… mange timer..hver dag og gerne weekender… For resten af tiden drak jeg bare som et svin… ! Så var jeg fri for at føle og mærke…
Da sommeren gik på held… og det var blevet efterår… ca. 7-8 måneder efter bruddet… ringede telefonen en dag… det var en lørdag… Ud af det blå… ! Hej…Dav… ! Det er [navn slettet af admin]… Gir´du en kop kaffe…! ??
Det blev en meget kort samtale… ved ikke hvad der gjorde det… måske bare hendes overfladiske måde…
Den følgende uge gik…og selvfølgeligt havde hendes opkald sadt noget igang inden i mig… Havde jo i virkeligtheden savnet både hende og hendes børn helt vildt… !
Fredagen 14 dage efter besluttede jeg mig for at ringe hende op… ved igen ikke hvorfor…eller hvad det var der gjorde.. at jeg lige inden jeg skulle til at ringe hende op… lige chekkede på nettet en gang… Og ganske rigtigt… !!! [navn slettet af admin]…alias [navn slettet af admin]… Havde selvfølgeligt en kontaktannonce…

Afklaret og fri af tidligere forhold… ! Og hvad der ellers stod om den ellers så “PÆNE DAME” fra [adresse slettet af admin] i det pæne og borgerlige villakvarter [by slettet af admin]….
For mig at læse… kunne det lige så godt ha´været en annonce på SEX-Dating… eller bagerst i Ekstrabladet… Elsker at være dullet op med makeup,højhælede sko og kavallergang…
Ikke så underligt at hun havde over 600 hunderede henvendelser på bare nogen få måneder…

Ved ikke om nogen andre mennesker kan forestille sig hvad jeg følte da jeg erfarede og læste det… ! ??
Tænk en gang hvad hendes børn måtte føle hvis de havde læst det…

I dag forstår jeg ikke selv… hvorfor jeg ikke bare holdt mig langt væk… ! På den ene side kaldte hun på mig…samtidig med at hun i den ene hånd havde et stopskildt der bare ikke var til at overse….
Den sidste del af året gik med en masse skænderrier over telefonen… Jeg kunne stortset dagligt se hende logge ind på hendes profil… og jo også se at hun havde kontakt… !indtil jeg nytårsaften gik helt af amok…
Annoncen blev “fjernet”… troede jeg… og selvfølgeligt at den var blevet fjernet for min skyld…fordi hun ville mig…
Fuck…! Hvor kan “man” være naiv… Den eneste grund…! Var at der ikke var flerer penge på kontoen…

Vi begyndte at ses i starten af det nye år…. d. 2 ei. 3 januar… Første gang fordi jeg havde noget at fejre og gerne ville dele med hende… Jeg var hos hende flere gange i jannuar…bla. en hverdags aften hvor “ungerne” var hos hende…
De børn som jeg havde savnet så afsindigt meget i næste 3/4 år…
Vi snakkede om… jvad der skulle til for at vi kunne fungerer sammen…
En aften da vi snakker sammen i telefon.. siger hun.. ! at hun godt ved…at hun snart er nød til at gi´mig “noget”… vise mig noget…
Nogen dage efter taler vi igen i telefon sammen… og jeg spørger dels for sjov… men selvfølgeligt også for at få svar… Er vi så kærester nu… ! ?? Phu,ha… ! Det kunne hun ikke lige svare på… var stadig usikker og i tvivl….

Jeg stillede hende så også… SPØRGSMÅLET…!!! som jeg selvfølgeligt havde stillet flere gange… bla. da hun kontaktede mig i efterårret…og jeg erfarede at hun havde en kontaktannonce… Nemmelig…!! Om hun havde DATET nohen andre i den tid vi ikke havde været sammen…. Et spørgsmål…! Hun konsekvent nægtede at svare på… og oven i købet… med ordene… Det tilkommer simpelthen ikke dig at vide… !
Det hele endte jo selvfølgeligt i kaos… og nu var det slut.. Nu ville hun ikke mere… ! Hun elskede mig ikke mere…

Vi nåede hend til omkring midten af febuar månede… de sidste uger havde vi stadig telefonisk kontakt… mødtes nogen få gange… snakkede om om hvorvidt vi over hovede kunne finde ud af at være venner…

Ugen op til Vallentinesdag… var hun syg… ! Vi snakkede sammen hver dag… jeg havde tilbudt hende… at hvis der var noget jeg kunne gøre for hende…ville jeg være behjælpeig…Det takkede hun ja til…
Fredag d. 13 feb. tager hun trods sygdom på arbejde… Jeg smsér hende… for at spørge om hun var hjemme om aftenen… Hun svarer tilbage.. at hun skal til sin søster… Jeg smsér hende om hun er hjemme om lørdagen… Hun skal til sin nabo… en god veninde…
Hun smsér tilbage… selvfølgeligt nysgerrig… om hvorfor jeg spørger… ! Svaret var… ! At jeg bare gerne ville gi´hende blomster… at det egentligt skulle ha´været en overraskelse… men det var jo Vallentinesdag om lørdagen d. 14´… og jeg havde trods alt stadig nogen stærke følser for hende… Hendes svar tilbage : Når hvor du sød…kan vi ikke ses søndag…. ??

Da jeg selv var lidt travl den fredag formiddag… aftaler vi at snakke sammen senere på dagen… for at aftale nærmere…
Jeg ringer til hende… egent lidt tidligt…ca. ved halv 4 tiden… hun var allerede hjemme… trods det hun normalt først har fri ved den tid…Hun sagde at hun nok ikke burde ha været på arbejde for hun var stadig syg..!Det blev hurtugt afløst af.. Hun skulle lige i bad inden hun skulle afsted til sin søster… og havde faktisk lidt travlt… vi blev enige om at snakkes ved dagen efter… Vallentinesday… !

Nu kender jeg hende… ! Og noget slog mig i løbet af de følgende timer… Hvis hun havde haft det så skidt som hun udtrygte… så havde hun sikkert aflyst med hendes søster… Det kender jeg hende for godt til… og normalt mødes de kun ganske sjældent uden børn.. Hun havde børnefri uge… og hendes søster havde børn… og hun var højst tænkeligt… kørt direkte til sin søster efter arbejde… til normal fyraften… og ikke tidligt hjem for at gå i bad… Noget stemte bare ikke… !

Selvfølgelig.. ! Kørte jeg ned til hende i Greve…sent om aftenen… Ingen hjemme… Bagefter til søsteren i Virum… Hendes bil var der ikke.. og heller ikke næste morgen…

Tidligt Vallitinesdag.. Gode miner til slet spil…
Jeg smséde hende..! Lod som om jeg intet vidste… Og hun gav morgenkaffe… så ville jeg komme med brød… ! Hendes telefon havde selvfølgeligt været slukket… Og da hun læser mine smsér… ringer hun… !
Nejé…! Hvor var jeg sød… ! men hun var først lige på vej hjem fra sinsøster… ! Yaer Right… [navn slettet af admin]…! Jeg holdt lige uden for din søsters dør… ! Løgene var så mange og så tykke… ! Utroligt at hun overhovede kunne tygge dem selv…
Jeg spurte hende om de havde fået noget godt at spise… for jeg vidste jo at hendes søster lavede god mad… ! Hun kunne dårligt svarer på hvad de havde spist… ! Det blev bare for meget… fortalte hende.. at jeg vidste at hun var fuld af løgn… at jeg vidste at hun ikke havde været hjemme hos søsteren…
Hun gik fuldstændigt amol i telefonen… jeg var syg i hovedet og hvad der elers var galt.. !
Da jeg prøvede at spørge hende til… Om hvorfor hun løg for mig.. Hvorfor hun ikke bare kunne fortælle sandheden…
Så var det fordi jeg tvang hende til at lyve… !

Jeg spurte hende selvfølgeligt om hvem det var hun lå og bollede med… hvor længe det havde stået på… Hvorfor hun behandlede mig på den måde… Jeg skulle bare holde mig væk…. ! For jeg var psykopat… og hun havde ikke været sammen med nogen… og det ragede slet ikke mig… !

Se følgende 14 dage skændes vi igen over telefonen…Jeg spurgte hende om hun virkeligt var så kold… at hun bare kunne gå direkte fra den ene til en anden.. Hun blev ved med at påstå… at der ikke var nogen andre… at hun ikke havde været sammen med nogen… Heller ikke fredag d. 13 … hvor hun flydte mig med løgn…
Det hele handlede bare om at hun ikke elskede mig mere… Jeg var besiddende, kontrollerende.. og syg i hovedet… !

Men [navn slettet af admin].. ! Hvorfor kontaktede du mig overhovedet i første omgang… efter de 7-8 måneder… uden kontakt…

14 dage gik… ! Hun havde fri uge… hun havde været svær at få kontakt med i de følgende 14 dage… Fredag i friugen var hun igen ikke hjemme…

Lørdag aften var hun… ! Men ikke alene… ! Der stod han… ude i køkkenet og gramsede på hende… ! Hun stod og æggede som hun tidligere havde gjort med mig… ! SO… !!!

Det ansigtsudtryk hun havde i hovedet da jeg stod der og så på dem igennem køkken-vinduet… Taget på fast gerning…
Og hvad gør hun… Slutter af med at grine hånligt… !

HVORDAN FANDEN KAN MAN BEHANDLE ANDRE MENNESKER SÅDAN… ! ???

Hun er 46 år gammel… !

3parten juni 22, 2009 kl. 21:00

Jeg står lige i dette øjeblik midt i så´n et drama :-( Jeg er hende den anden, 3 parten…..det er kun de pæne udtryk! For efter andres mening er jeg noget af det værste afskum fordi jeg har et forhold til en gift mand. Jeg er skam fuldt ud klar over at det er forkert, men det var da absolut ik meningen at jeg sku falde for ham.
Vi er dog nået så langt at han ik er tvivl om hvor han vil være, men ska finde no…. til at få gjort noget ved det. Det er en hård tid for os begge, men jeg bakker ham op så godt jeg kan, er så tålmodig som muligt og vil være der for ham når han er ude af det.
Jeg har selv været gift og måtte hele turen ned i kulkælderen da min mand fandt sig en anden. Men min mand havde så haft hende ved siden af allerede inden brylluppet ( fandt jeg ud af senere) og han kom først frem med det da hun var gravid. Jeg havde aldrig troet at jeg ville kunne gøre det mod en anden kvinde og tog stor afstand fra utroskab. Men har nu måtte erkende at der er ting i livet man ik er herre over…følelserne! Når vi ser tilbage idag så havde vi jo ik troet at vi ville stå som vi gør nu. Det jeg har fundet med ham er meget mere end god sex. Vi kan dele vores tanker, grine og græde sammen. Vi ved at vi er ´som skabt´for hinanden og glæder os til at kunne dele dagligdagen sammen. Inden da kan vi dog se frem til en hård kamp. Han skal fortælle familien det for at kunne komme ud af det. Og da de har været gift i mange år, så er alt bygget op om dem som par..Børnene, villa, vovse, andre par de går ud med osv osv. Der er virkelig mange ting der vil blive vendt op og ned på.

Jeg syns folk skal tænke sig om inden de kommer med fordomme. For ikke alle utro er svin der er ligeglad med konens/mandens følelser. Og vi der bliver udstillet som Lu…. er jo ik ude på at skabe splid. Vi er voksne mennesker med følelser! Folk ser ik på hvad der ligger bag, tror ik man kan elske hinanden når man har en affære.
Havde jeg sku skrive dette indlæg for 3 år siden ville det være helt andre toner. Men jeg er en erfaring rigere!

Anja Lysholm juli 14, 2009 kl. 10:29

Hvis nogle af jer kvinder der har været så søde at lægge en kommentar her, skulle have lyst til at fortælle jeres historie i en nye bog (ikke min), så tjek dette link: http://www.tidenskvinder.dk/Sex%20A-Z/Krop%20og%20kaerlighed/2009_26_utro.aspx

Jette juli 29, 2009 kl. 16:23

Linket virker ikke Anja

Anja Lysholm juli 29, 2009 kl. 20:14

Tak for det, Jette. Det virkede da jeg lagde det på, så måske de simpelthen har fundet kvinder nok og har fjernet det. Det må jeg lige undersøge.

Jesper oktober 30, 2009 kl. 08:06

Jeg har heldigvis alrig været utro.

Leave a Comment

Next post: