Alt hvad vi ikke er enige om er inden for de tilladte rammer af det parforhold de involverede parter ønsker sig, er utroskab. Det gælder også chat. For nogle år siden, kort før jeg sprang ud som polyamorøs, havde jeg en affære med en mand, og det foregik primært pr. chat (fordi vi ikke rigtigt kunne komme til at nærme os hinanden fysisk). Jeg var rigtig god til at bilde mig ind at det ikke var rigtig utroskab fordi vi ikke “gjorde noget” andet end at chatte om hvad vi havde lyst til at gøre. Det gik først op for mig en aften hvor jeg sad i sofaen og chattede på min bærbare mens min kæreste sad ved sit skrivebord. På et tidspunkt kom han over for at give mig et kys eller sådan noget, og helt instinktivt klappede jeg skærmen lidt ned så han ikke kunne se min skærm. Ikke febrilsk eller noget – bare stille og roligt, men altså helt uden at tænke over det. Og det bemærkede han. Han sagde ikke noget til det, men fortalte mig først da jeg nogle dage senere gik til bekendelse og fortalte ham at jeg begærede en anden, at han havde fået en fornemmelse af det den aften.
Hvis du er i tvivl om om den chat du har gang i, er utroskab, så spørg dig selv: Kan jeg roligt vise min kæreste denne samtale uden at der bliver ballade? Hvis ikke, er du utro. Utroskab handler ikke om graden af samvær med andre – den handler om hvor meget du fortier.
