Utro mennesker = dumme svin?

Jeg havde lørdag d. 3/1-15 et debatindlæg i Politiken: Vi stempler stadig de utro som nogle dumme svin. Det har givet rigtig mange kommentarer – især på Politikens Facebook-side. Folks generelle holdning er desværre stadig: utro = dumt svin. Som netop er det jeg angriber i mit indlæg.

Nu er det nogle år siden jeg udgav min bog, og jeg er siden blevet træt af at debattere emnet, så det kan synes paradoksalt at jeg lige udgav sådan et debatindlæg. Og jeg har så også holdt min mund i den debat det skabte. Men jeg vil da godt lige kort kommentere de mest almindelige kommentarer jeg modtog. Resten af mine egne nuancer kan man få ved at læse indlæg her på bloggen eller måske høre mit gratis foredrag.

Jamen, utro mennesker ER dumme svin

Jeg burde måske have startet med min egen definition af “dumt svin”. For mig et et dumt svin en der gør noget for bevidst at gøre et andet menneske ondt. Dem kender jeg faktisk ingen af – om nogen overhovedet. Jeg har argumenteret i indlægget for hvad der efter størst sandsynlighed ellers er på færde: Den utro er bange for reaktionen på sin lyst til en anden. Og har partneren fra starten kommunikeret et tydeligt “utro mennesker er nogle dumme svin”, så er den angst temmelig forståelig.

Den utro bryder en klar aftale

1. Hvis man har en aftale, ja. Desværre formoder mange at man har en aftale, da de fleste jo lever monogamt, men det er faktisk ikke noget man nogensinde har talt om (andet et et måske udtrykt “altså, hvis du nogensinde er mig utro, så er det ud af vagten” – og så har man sikret sig at den debat er lukket jf. føromtalte angst for at miste).

2. Hvis man må formode at man i en intim kærlighedsrelation har en eksklusivitetsaftale, må man så ikke også formode at man har en aftale om ting som “du elsker mig som jeg er”, “du tilgiver mig hvis jeg gør noget dumt” og “vi kan tale om alt – også det der måtte gøre ondt”? De aftaler er der sjovt nok ingen af de store utroskabsmodstandere der har det fjerneste imod at bryde så snart noget går dem imod. Tilsyneladende. Jeg ved godt det ikke er så ligetil når man er såret, men jeg påpeger bare at det heller ikke er så ligetil at være ærlig når man er bange og har kvajet sig.

Du opfordrer til utroskab, og det er fandme ikke i orden

Jeg skriver ingen steder at utroskab er i orden eller fedt. Jeg skriver at det er tilgiveligt – det er noget andet. Og jeg skriver at der for det meste er andre grunde til det end at den utro er et dumt svin. Og så skriver jeg at det ikke er utroskab der ødelægger parforhold. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men det er lige så vel partnerens reaktion på utroskaben der ødelægger parforholdet. Et parforhold kan ikke ødelægges af den ene part alene.

Det er da ikke i orden bare fordi det er naturligt. Er drab, tyveri og voldtægt så også o.k.?

Det er en sær sammenligning. Utroskab er ikke ulovligt. Utroskab opstår enten af kærlighed eller liderlighed, og at kærlighed og liderlighed opstår, er naturligt. At lægge bånd på det er naturstridigt. At vi så ofte vælger at gøre det af hensyn til en anden fordi vi mener monogami er det rigtige for os, er helt fint. Og laver man den slags aftaler, bør man naturligvis overholde dem. Nogle oplever aldrig kærlighed/liderlighed med andre end deres partner, men det er de færreste. Og har man aldrig oplevet det, skulle man måske lytte til dem der har, før man dømmer dem.

Du har vist aldrig prøvet at nogen var dig utro!

Nej, det har jeg (så vidt jeg ved!) ikke. Jeg har oplevet at min kæreste forelskede sig i en anden, men vi var i et polyamorøst forhold, så det var helt okay med mig – det gjorde mig faktisk glad.

Skulle jeg bruge den samme argumentation den anden vej, kunne jeg skrive “Du har vist aldrig prøvet at være nogen utro!”. Har man det, ved man hvor lidt det faktisk betyder, og har sandsynligvis større forståelse for at det kan ske.

Jeg har været nogen utro, og derfor ved jeg hvad der foregår i hovedet på den der er utro. Jeg ved at man ikke ønsker at såre sin partner, jeg ved at man er bange for at miste sin partner og derfor holder mund, jeg ved at man ikke har mindre respekt for sin partner af den grund. Det er alt sammen partnerens opfattelse/følelse, og det skal selvfølgelig ikke negligeres i en krisesituation, men hvis vi skal den opfattelse til livs at utroskab er det værste i hele verden – og det skal vi, efter min mening – så er det vigtigt at det også bliver sagt i debatten. At de utro også kommer til orde. At deres følelser også er i orden.

Jamen, utroskab gør altså pisseondt på den det går ud over

Ja, det gør det. Jeg har som nævnt ikke skrevet noget sted at utroskab er i orden. Jeg har heller ikke skrevet at det er nemt for partneren at komme over. (Har du været udsat for utroskab, vil jeg anbefale dig f.eks. at tage fat i Maj Wismann.) Jeg påpeger at den utro ikke er et dumt svin, men har et problem, og at partneren bør udvise forståelse frem for fordømmelse – af samme grund som den utro bør være ærlig: De to elsker hinanden og har (måske) en aftale om at holde sammen i medgang og modgang.

Jeg vil gerne understrege her til sidst: Er du sammen med et virkelig dumt svin, så flygt langt væk! Der er sandelig ingen grund til at tilgive en partner der gør noget for bevidst at gøre dig ondt. Ud med ham eller hende. Men er du i det du betragter som et godt og lykkeligt parforhold – lige indtil du opdager at din partner har været dig utro, så overvej om ikke din partner stadig er dejlig, kærlig, omsorgsfuld og værd at elske på trods af det, og ikke lige pludselig har transformeret sig til et monster. Lad være med at formode at du ved hvorfor. Tal sammen.

—

Tomas Friis har i øvrigt skrevet et glimrende indlæg til debatten som jeg gerne vil linke til her til sidst: Om utroskab – og at stemple utro som dumme svin