K: Kærlighed

by Anja Lysholm on 20. december 2011

Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Kigger man igen i Politikens Nudansk Ordbog, finder man endnu en
– efter min mening – meget mangelfuld forklaring: ”en dyb følelse af
at holde af nogen el. noget”. Men hvordan dælen definerer man også
noget så stort som kærlighed?

Paulus beskriver kærligheden meget smukt i Biblen:
”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har
kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg
så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab
og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg
intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen
til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt,
søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den
finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den
tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op.”
(Citeret fra Første Korintherbrev, Biblen Online)

Nu er jeg ikke kristen, men jeg synes Paulus’ beskrivelse af kærligheden
er så rammende for hvad jeg forstår ved kærlighed, at jeg ikke kan
lade være med at referere til den. Der er to af de udsagn han kommer
med, jeg synes er særligt vigtige for god kommunikation og et godt
kærlighedsforhold:

1. Kærligheden søger ikke sit eget
Hvis man virkelig føler kærlighed til et andet menneske, hvordan kan
man så forlange noget som helst til gengæld? Er det kærlighed? Det
synes jeg ikke. Selvfølgelig har du lov at stille dine krav til andre mennesker,
men du kan ikke bruge kærligheden som begrundelse, og du
skal ikke tro at det at de ikke opfylder dine krav, har noget som helst
med manglende kærlighed at gøre.
Mit ønske er at lære at elske 100 % ubetinget. Det betyder blandt
andet at det der gør min partner glad, gør mig glad. Det lyder selvfølgelig
meget idealistisk, og jeg bilder mig heller ikke ind at det er
nemt at opnå, men det skal ikke forhindre mig i at arbejde på det.
Har du tænkt over om du stiller nogen betingelser for at give din
kærlighed? Har du nogensinde brugt sætningen ”hvis du virkelig
elskede mig, ville du (ikke)…”?

2. Kærligheden glæder sig ved sandheden
Forestil dig et parforhold hvor uanset hvad du tænker og føler, kan
du dele det med den person som er allernærmest, nemlig din partner.
Jeg husker første gang det skete at jeg følte mig voldsomt tiltrukket
af en anden mand mens jeg var i et forhold hvor vi havde aftalt at åben
kommunikation var en forudsætning, og jeg derfor hverken kunne eller
ville skjule det for min kæreste. Hans reaktion da jeg bævende sagde
til ham ”jeg tænder rigtig meget på en anden mand”, var ”hvor er det
dejligt og spændende for dig, skat”. Aldrig i mit liv har jeg følt så stor
kærlighed til et andet menneske som i netop det øjeblik hvor jeg følte
mig 100 % accepteret og elsket på trods af at jeg fortalte ham noget
der efter alle samfundsnormer var et absolut tabu. Jeg opdagede at
sandheden ikke var farlig. Tværtimod. Den gjorde os begge mere åbne.
Den gjorde båndet mellem os stærkere. Den modsatte reaktion havde
måske gjort at jeg var blevet mere indelukket og havde trukket mig
lidt væk fra ham. Jeg havde måske endda drømt mere om den anden
mand – måske græsset var grønnere der? Men nu oplevede jeg en lyst
til at være lige præcis der hvor jeg var, for her kunne jeg være 100 %
mig selv. Og jeg opdagede at intet var vigtigere for mig end netop det.
Jeg prøver at forestille mig en verden hvor alle par har det sådan
med hinanden. Tænk hvor meget nemmere skilsmisser ville være – og
måske ville der ikke være så mange af dem. Tænk at lære sine børn
den respekt for andre menneskers frihed.

Flere former for kærlighed?
Der findes efter min mening ikke flere slags kærlighed. Nogle mennesker
siger at de føler én kærlighed til deres partner, en anden kærlighed til
deres børn, en tredje kærlighed til deres forældre, en fjerde kærlighed
til deres venner osv. Jeg tror ikke på at der findes forskellige former
for kærlighed. For mig at se er kærligheden en konstant energi som
man enten mærker eller ikke. Det man mærker som ”forskellige slags
kærlighed til forskellige mennesker”, er mere en praktisk følelse af
hvilken relation man har lyst til at have til de forskellige mennesker.
Man kan efter min opfattelse ikke sige at man elsker sine børn mere
end sin kæreste eller omvendt. Det der føles så stærkt ved den man
siger at man elsker mest, er nok nærmere graden af ubetingethed.
Ens børn vil man elske uanset hvad de gør, og det ved man – derfor
synes man at man kan mærke at man elsker dem højere end noget
som helst andet i verden. I virkeligheden er det ikke kærligheden som
energi der varierer i mængde.

Som jeg ser kærligheden, kan den sammenlignes med solen. Der
kommer den mængde lys fra solen som der kommer. Den er konstant.
Man kan vælge at stille sig midt i den og lade den skinne på en, eller
man kan vælge at stille en parasol op, trække gardinerne for – mørklægge
fuldstændigt. På samme måde er kærligheden konstant. Det er
ikke noget der kan vokse eller mindskes. Den er der bare, men nogle
gange er man ikke bevidst om den fordi noget skygger for den ligesom
når der er skyer for solen.

Kærlighed er ikke nok
Nu kan man indvende mod min beskrivelse af kærligheden at den er
meget idealistisk og aldrig vil ”fungere” i den virkelige verden, og det
er jeg til dels enig i. Det er min erfaring at kærlighed ikke er nok til
at skabe et godt parforhold. Man kan elske hinanden nok så meget,
men hvis man ikke har de samme mål (i et vist omfang i hvert fald),
ikke ønsker det samme, ikke har forståelse for hinandens behov, ja,
så kan man have nok så stor kærlighed, og forholdet vil alligevel ikke
være tilfredsstillende. Så selv om der for mig ikke er noget højere
end kærlighed, så er kærlighed ikke nok. Som Paulus skrev, udholder
kærligheden alt, og det er efter min mening sandt, men jeg får lyst til
at tilføje ”hvorfor skulle den dog det?”.

Leave a Comment

Previous post:

Next post: