En dag så jeg på Facebook at Qtv søgte deltagere til en af deres udsendelser som skulle handle om utroskab. Mere specifikt søgte de kvinder der ville stå frem og fortælle om at være elskerinde til en gift mand. En kvinde vovede at svare på deres opslag at hun faktisk var glad for at være elskerinde, men ikke ville stille op på tv af hensyn til manden da hans kone så måske ville regne den ud hvis hun så udsendelsen. Denne kvinde blev straks overdynget med de grummeste gloser fra harme mennesker der ikke tøvede med at fortælle hvad de syntes om “sådan en som hende”.
Kære venner, hvad vil I egentlig med jeres fordømmelse? Skal I bare af med noget galde, eller ønsker I faktisk at lave om på noget? For hvis det er det sidste, så kan jeg betro jer at I griber det helt forkert an. Man laver ikke om på tingene ved at være fastlåst i sin holdning til dem og svine sine modstandere til. Ændringer kræver åbenhed, ærlighed og villighed til at forstå. Hvis du vil have nogen til at forstå at utroskab gør ondt, får du ikke dit budskab frem ved at gøre dem ondt. Det bedste du kan gøre, er at lytte åbent til den anden og lige så åbent fortælle hvorfor du er af den modsatte holdning.
Hvad ville du lytte mest åbent til: “Din møgso! Kvinder som dig skulle skydes! Jeg håber du får ham og han er dig utro så du selv kan mærke hvordan det er!!” eller “Jeg er ked af at høre at du ser sådan på det. Min eksmand havde en elskerinde, og jeg blev simpelthen så ulykkelig da jeg opdagede det – det tog mig flere år at komme over, og jeg stoler stadig ikke på andre kvinder.”? Hvad ville give dig mest at tænke over?
Men måske du i virkeligheden bare vil af med noget galde og er skideligeglad med hvilken virkning det har. Så bare husk at det er rigtige mennesker du skriver til. Det er så nemt at skrive sure kommentarer på internettet som man aldrig ville sige ansigt til ansigt, men det virker lige så slemt på modtageren. Vis for pokker noget hensyn – også over for dem du synes ingen burde tage hensyn til. Ingen er fejlfri.
P.S. Hvis du gerne vil forstå hvorfor jeg tænker som jeg gør, så klik her og læs mere om min bog om utroskab.
Du er god, Anja! Ingen er netop fejlfri – vi begår alle vores fejl. Men hvordan vi tackler dem bagefter, er kunsten – samt hvordan vi tackler det, at andre begår fejl.
Desuden er vi alle forskellige med forskelligt syn på tilværelsen, også formet af det liv vi nu hver især er havnet i. Det er også med til at forme vores individuelle mening af, hvad der er rigtigt og forkert.
Hvis den gifte mand elsker sin kone overalt på jorden, men han har et dumt behov som hun ikke rigtig kan opfylde, er det så ikke bedre, han får det behov opfyldt og derefter går glad hjem og er sammen med sin familie? Jeg synes, det må være langt bedre end at han går sur og frustreret rundt – og ender med at skælde ud på både konen og børnene.
Hvis min mand skulle have en elskerinde så er der helt bestemt en god grund til det. For jeg er ikke i tvivl om, at han elsker mig overalt på jorden!
Man skal huske at lade tvivlen komme andre til gode ;o)
Supergodt indlæg! Kommunikation er nøgleordet til hvordan man forandrer verden 🙂
Mette
Hej Anja
Som altid har du fat i det rigtige: folk tænker kun ud fra den skræk og usikkerhed de måske selv befinder sig i. Det skaber for dem en vis ro, men den er kunstig, og tvivlen vil altid nage dem.
Godt du tager fat på dobbeltmoralen. Way to go. 🙂
God weekend. 🙂