P: Polyamori som alternativ

by Anja Lysholm on 25. december 2011

Uddrag fra bogen “Hvem er du utro?”

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

I december 2006 faldt jeg over begrebet polyamori, og pludselig havde
jeg en krog at hænge alle mine følelser, holdninger og ønsker om livsstil
op på. Der var en masse brikker der faldt på plads, og det var en
meget stor befrielse. En følelse jeg siden har medvirket til at andre har
oplevet, fordi jeg har delt begrebet med dem – og det er hovedårsagen
til at du sidder med denne bog i hånden. Måske er du en af dem der
har følt dig helt ved siden af fordi du har haft nogle følelser som man
efter samfundets og mange menneskers normer ”ikke kan have”, og
så vil jeg gerne fortælle dig at du ikke er alene.

De fleste har hørt om åbne parforhold, men polyamori som begreb
og livsstil er ikke særlig kendt (endnu). Derfor må jeg hellere forklare
hvad det er:
”Poly” betyder mange, og ”amor” betyder kærlighed. Polyamori
er altså ”kærlighed til mange” og dækker over det at have et kærlighedsforhold
til mere end én person. Det går dybere end bare seksuelle
forhold. Man har altså flere intime, ”hele” forhold på én gang. Eller
man har i hvert fald mulighed for det. Og det hele foregår helt åbent
– der er ingen hemmeligheder.

For mit eget vedkommende er polyamori ikke et behov jeg har for at
have flere kærester. Det er nærmere et behov for at have muligheden.
Et behov for personlig og følelsesmæssig frihed. Et behov for accept af
kærligheden uanset hvilken form den måtte vise sig i. Jeg vil sagtens
kunne leve med kun en kæreste (det gjorde jeg da i 10 år med den
første og 5 år med den næste). Eller jeg vil kunne leve helt alene.
Men jeg kan ikke gøre mig til talsmand for alle polyamorøse, for
der er flere grader af det, og hvor de fleste monogame par lever sammen
i en ret ”almindeligt kendt” ramme, er jeg endnu ikke stødt på
to polyamorøse forhold der havde helt ens karakter. Der er naturligvis
nogle fællesnævnere, men det går mere på holdninger end på forholdets
egentlige ”opbygning”. Da det typisk er forhold med stor forståelse
for individets behov og en stor villighed til personlig udvikling, er der
ingen garantier og ingen selvfølger indbygget. Det skulle da lige være
garantien for at man aldrig kommer til at kede sig!

Leave a Comment

Previous post:

Next post: