Hvis du er til åbne forhold og “slås med” at din partner ikke har lyst til at leve sammen med dig på den måde, vil jeg varmt anbefale dig at læse dette gode indlæg af Sara Skaarup: Monogam eller bare bange?
At din partner har det sådan, er nemlig ikke ensbetydende med at han eller hun mangler mod til at lukke op. Det kan være at han/hun ganske enkelt er monogam. Ikke af frygt, men af natur.
Jeg er klar over at det kan virke som logik for burhøns for en læser der ikke har stået i situationen, men er man i et forhold hvor den ene er monoamorøs (som nok er et bedre udtryk end monogam når vi ikke bruger polygam som modstykke) og den anden polyamorøs, så kan det være virkelig svært at acceptere at vi ikke bare lige kan lave hinanden om. Vi elsker jo hinanden og vil så gerne finde ud af det sammen. Så hvem skal “give sig”? Skal den ene part give sig? Eller er man i virkeligheden nødt til at skilles for begge at kunne blive lykkelige og hele som dem man hver især er?
Nå, det var ikke min mening at skrive et indlæg om det selv, for Saras indlæg er så glimrende. Læs det.
