Forelsket i en anden

Når man googler udtrykket “forelsket i en anden”, får man 1.620.000 søgeresultater. “Forelsket i en anden kvinde” giver 117.000, og “forelsket i en anden mand” giver 149.000. Det siger lidt om at det her er noget der sker temmelig ofte, ikk’? Og åbenbart oftere for kvinder end for mænd – eller også er det bare oftest kvinder der skriver om det på nettet.

Det er sket for mig selv flere gange, og jeg kender flere det er sket for, så det er ikke bare Google der fortæller mig hvor almindeligt det er. Det der desværre ikke er så almindeligt, er at man kan være åben og ærlig over for sin partner om hvordan man har det. Og så er det utroskab sker. Hvis ikke fysisk, så i hvert fald mentalt.

Desværre har mange den holdning at de ikke vil vide hvis deres partner er dem utro. Jeg har selv haft den holdning engang, men i dag forstår jeg det faktisk ikke rigtigt, for på den måde fratager man sig selv muligheden for at kende den man elsker, helt og fuldt, og siger på en måde “der er sider af dig jeg ikke vil kendes ved”. Er det kærlighed? Man har en frygt for at noget vil gøre ondt, og så vælger man at handle på den frygt i stedet for at træffe det kærlige valg. Det samme kan siges om den der har forelsket sig og vælger at fortie det.

En spirituel underviser jeg kender, Bruce Moen, fortæller altid når han underviser i at udforske Efterlivet, at “kærlighed og frygt ikke kan eksistere på samme sted på samme tid“. Og jeg må konstatere at det også gælder i det fysiske. Ikke ment på den måde at man f.eks. ikke kan elske nogen og samtidigt være bange for at miste dem – det kan man sagtens – men man kan ikke handle ud fra frygt og ud fra kærlighed på samme tid. Det er enten eller.

Derimod kan det kærlige valg godt gøre en bange, og man kan bilde sig ind at ens frygtsomme valg er foretaget i kærlighed (“jeg vil ikke såre hende” betyder i virkeligheden “det vil gøre ondt på mig at såre hende”). Man kan mærke forskellen ved at føle den lettelse der opstår når man har foretaget det kærlige valg, og den anspændthed der følger med det frygtsomme valg.

Den utroskab jeg selv engang valgte at fortie, havde jeg ikke dårlig samvittighed over som sådan mens det stod på, men jeg har det underligt nok stadig halvskidt med at min partner dengang faktisk aldrig fik det at vide – og kun ved det nu hvis han følger med i mine blogs og kan regne ud at det er ham det er gået ud over. Det giver ikke nogen rar smag i munden. Jeg har derimod ikke den samme kedelige følelse når jeg tænker på dengang jeg forlod ham fordi jeg havde forelsket mig i en anden mand, for der var jeg ærlig lige fra starten. Der er selvfølgelig andre ting der føles sørgeligt i den forbindelse, men jeg handlede ærligt og kærligt, og derfor er der ikke noget at fortryde.

Hvordan har du det med ærlighed? Vil du vide hvad der foregår i din partners inderste, eller vil du helst være fri? Og føler du at du selv ville kunne være åben om det hvis du forelskede dig i en anden?

P.S. Jeg ved at folk der har prøvet at være forelsket i en anden, har haft glæde af at læse min bog – klik her hvis du vil læse mere om den.