Hellere én stor, glad familie end en skilsmisse

For nogle uger siden havde jeg den store fornøjelse at spise frokost med en kvinde og to mænd der havde valgt præcis den løsning på “utroskab” jeg har en mission om at gøre mere udbredt. De havde nemlig valgt at kvinden skulle have to kærester i stedet for at forlade den ene for den anden. Den ene havde hun levet sammen med i mange år og havde børn med, og den anden var hun for nylig blevet forelsket i og havde valgt at være ærlig om det over for den første.

I første omgang var han naturligvis blevet forskrækket over det, men de endte med at tale sig frem til den løsning at de da kunne deles om hende. De to elskede nemlig stadig hinanden og havde jo en familie der skulle brydes op hvis de gik fra hinanden, og hvorfor gøre det hvis det andet var en mulighed? Hvorfor vælte deres egen og børnenes verden? En del ville her indvende: “Jamen, så må kvinden jo vælge mand og børn – det andet kan man da ikke!” – men igen: hvorfor gøre det når det andet er en mulighed? Som mand nr. 1 sagde til mig: “På denne måde er vi alle vindere – mig, hende, børnene og ham. Var vi blevet skilt, havde alle parter tabt”.

Det var i øvrigt fantastisk hvad det havde gjort af godt for de to at der var kommet en anden mand ind i billedet – og at de havde valgt at beholde ham der. De var begyndt at tale sammen på en anden måde – mere intimt og ærligt. De var begyndt at sørge for kærestetid og familietid sammen (fordi det er vigtigt at man ikke kun får romantisk tid med den nye kæreste og sur dagligdag med den første). Den nye kæreste var blevet en god “ven af huset” (over for børnene er han ikke “mors anden kæreste” – endnu da). Og jeg kunne ved selvsyn konstatere at de alle kunne hygge sig glimrende i hinandens selskab.

I min verden er det den ultimative kærlighed at foretage det valg de har gjort, og jeg håber at mit indlæg om dem her kan inspirere andre til at overveje det samme.