Du kender sikkert fortsættelsen af den overskrift: “… behøver man jo ikke hade alle de andre” (gerne efterfulgt af et lummert høhø).
For en polyamorøs er sætningen “selv om man elsker en, kan man godt elske en mere – og en mere og en mere og …” mere sand. Og det helt uden lumre undertoner. For mit eget vedkommende kan jeg endda konstatere at “fordi jeg elsker én, er jeg åben for at elske alle de andre”.
Nogle oplever at når de er meget forelskede, så har de kun lyst til at være sammen med den ene de er meget forelskede i. Først når forelskelsen er tonet ind i kærlighed, er de evt. åbne for andre (og for monogames vedkommende vel først når den kærlighed så engang er ved at forsvinde).
Min egen oplevelse er at jo mere forelsket jeg er, desto mere åben er jeg for andre. Når jeg er single, er jeg sjældent ret interesseret i at date. Når jeg er i et forhold med problemer, er jeg det slet ikke. Når jeg af en eller anden grund må lukke af for én jeg elsker, så lukker jeg også af for alle andre. Som om mit hjerte kun har to mulige tilstande: helt åbent eller helt lukket. Det kan ikke være en smule på klem.
I mit allerførste parforhold (det var længe før jeg vidste at der var noget der hed polyamori) oplevede jeg allerede et par dage inde i det – altså lige midt i den allerstørste forelskelse – at møde en jeg følte mig voldsomt tiltrukket af.
I mit nuværende (åbne) forhold var jeg et par måneder inde i forelskelsen en tur i USA på kursus med en mand som jeg også forelskede mig i, og som jeg sikkert havde indledt et forhold til hvis det ikke havde været for afstanden. Selv om jeg jo godt vidste at det kunne lade sig gøre, var jeg overrasket over at jeg kunne give mig hen til en anden mand når jeg nu var SÅ nyforelsket i den første. Men jeg må konstatere at det simpelthen er sådan jeg fungerer.
Det forhold er nu et par år gammelt. Der var en lang periode med problemer, og hvor jeg netop der kunne have haft “brug for” at date og forelske mig i andre, så var det slet ikke en mulighed. Min krop og mit hjerte lukkede af. Der var kun plads til ham og mig. I dag har vi fundet melodien igen, og min krop og mit hjerte har atter åbnet sig.
Jeg er fuldstændig lige så forelsket i ham som da vi kyssede første gang for to år siden. Og i aften har jeg en date med en anden. En date jeg glæder mig til fordi jeg har ro og kærlighed i mit hjerte. Og fordi både min elskede og min date er af samme åbne sind og hjerte som jeg selv. Jeg behøver ikke føle mig låst og begrænset.
Som sagt: Fordi jeg elsker én, er jeg åben for at elske alle de andre.
Hvordan er det for dig?
Jeg har også nemmere ved at mærke min kærlighed til alt og alle, når jeg har det godt. Jeg føler mig tit forelsket og kan se det bedste i alle. Jeg kan dog kun være i forhold med en.
Jeg er ret sikker på, at det er kulturelt betinget og ikke naturligt, men da jeg lever i en forholdsvis monogam kultur, har jeg ikke brug for at lave det om.
Men kærlighed er kærlighed og den kan ALDRIG være forkert <3
Tak for dig 🙂