Så nåede jeg endelig til Å i rækken af blogindlæg om utroskab fra A til Å, og Å må naturligvis stå for åbne parforhold. Det jeg nemlig selv har gjort, er at springe ud af utroskabet og erkende at jeg kun ønsker at leve i åbne parforhold. Jeg passer ikke ind i den monogame ramme. Det betyder ikke at jeg absolut skal have flere kærester- eller bare elskere – hele tiden. Det betyder kun at jeg ønsker fuld åbenhed om hvad jeg føler og tænker og gør. Og det betyder at min(e) partner(e) ikke har eneret på mig. Men det meste af tiden har jeg såmænd kun haft én kæreste. Og i øjeblikket har jeg ingen. Det bliver jeg ikke mere monogam af. Om man er monogam eller ej, afhænger ikke af om man har “den rigtige partner”. Det afhænger overhovedet ikke af andre mennesker. Det er ens egen natur det handler om, og den er der uanset hvor mange eller hvor få man involverer sig med – hvis overhovedet nogen.
Jeg har tidligere nævnt polyamori som er én (og min) måde at leve i åbne forhold på. Swingeri kunne være en anden form. En tredje form kunne være at man var enige om at man gør som man vil, men man fortæller ikke hinanden noget. Og der er sikkert flere måder at indrette sig på når man ikke er monogam. Fællestrækket er dog at man er enige. Man er ikke utro.
{ 0 comments }
