Da jeg i sagens natur interesserer mig en del for emnet utroskab, sker det jævnligt at jeg googler ordet for at se om der skulle være kommet artikler eller hjemmesider jeg ikke har set før. En af de første sider der dukker op, har titlen “Afslør din utro partner”, og det er jeg simpelthen nødt til at kommentere.
Ser du, hvis du er en af dem der overvejer hvordan du skal afsløre din partners eventuelle utroskab, så må jeg fortælle dig at du har et helt forkert fokus. For hvad er det du gerne vil med en afsløring? Selvfølgelig håber du nok at finde ud af at du tager fejl – at din partner ikke er dig utro – og så er alt fryd og gammen igen. Eller hvad?
Hvis du ønsker ærlighed og nærhed i dit parforhold, er privatdetektiver og lignende ikke ligefrem befordrende, vel? Noget der derimod virker ganske magisk på parforholdet, er åbenhed og rummelighed. Hvis din partner holder noget hemmeligt for dig, kan det så være fordi der er noget i din adfærd der gør at han/hun ikke tør være ærlig? Har du engang udtalt “hvis du nogensinde … så …”? Så kunne du måske nu prøve med “jeg VIL os to, min elskede, og det betyder at uanset hvad der sker inden i dig, uanset hvad du føler og tænker, så ønsker jeg at du skal dele det med mig, og jeg vil ikke dømme dig eller dine handlinger, men støtte dig i dine behov så godt jeg kan”.
Ja, det lyder måske som noget fra en pladderromantisk film, men tænk over det. Hvilken af de to udtalelser tror du opfordrer til løgne, og hvilken til hudløs ærlighed? (Hvis du virkelig skulle være i tvivl, så tænk på hvad der f.eks. virker på børn – trusler om bål og brand hvis de begår en fejl, eller et løfte om at uanset hvad de har gjort, så må de komme hjem og sige det så vi kan finde en løsning stille og roligt?)
Og så bemærk i øvrigt det sidste “så godt jeg kan”. Der er selvfølgelig ingen der skal leve med noget de ikke selv kan acceptere, udelukkende for en andens skyld. Problemet er at med “hvis du nogensinde … så …” kommer du sandsynligvis til det.
Det er godt du tager fat på problemerne i tankegangen og får provokeret til at gentænke hele problematikken.
Der er ingen tvivl om, at mange har en holdning uden nogensinde selv at have påtænkt hvordan det hele ser ud når de selv oplever utroskab. I et tidligere forhold oplevede jeg netop utroskaben, og må erkende, at jeg da ville have tilgivet hvis hun var kommet tilbage. Faktisk endte det hele dengang med at jeg i stedet var på vej ned til Fremmedlegionen i Frankrig. Var jeg ikke blevet afvist pga synet dengang, så var jeg nok endt som karriere-soldat med bopæl i det franske efterfølgende.
I stedet gav det tre dejlige børn med en ny kvinde, som for snart 9 år siden blev min hustru. Den kategoriske omtale af “hvis du gjorde…. så”, som mange bruger bunder i usikkerhed, og derfor tror jeg mange kunne have gavn af at læse din e-bog, fordi de bagefter havde en bedre forståelse af hele problematikken.
Hej Anja,
Meget fint indlæg!
Jeg har lyst til at tilføje at man jo aldrig kan bevise en person IKKE er utro. Man kan højst bevise vedkommende er det. Og dermed bliver “problemet” med en mistanke om utroskab at indse man lever i en verden hvor sikkerhed er en illusion. Vi kan højest arbejde på at komme tættere og tættere på os selv og hvordan vi selv ønsker at leve vores liv. Et faktum jeg synes din blog er fremragende til at vise.
“Security is mostly a superstition. It does not exist in nature, nor do the children of men as a whole experience it. Avoiding danger is no safer in the long run than outright avoiding exposure. Life is either a daring adventure or nothing”
– Helen Keller